Akupunktur
En holistisk menneskeopfattelse
Akupunkturen bygger på en holistisk menneskeopfattelse, hvilket vil sige, at mennesket er et helt individ. Derfor er det vigtigt for akupunktøren at få så meget information af patienten som muligt for at stille den mest optimale akupunktør-diagnose. Derfor vil en patient få stillet en lang række spørgsmål vedrørende sin helbredsmæssige tilstand. Desuden kan akupunktøren anvende en række diagnoseværktøjer, såsom pulsdiagnose, tungediagnose, m.v. som alle har til formål at klarlægge/bekræfte kroppens ubalancer.
Læs mere om Akupunktur
Når diagnosen er fastlagt, påbegyndes selve behandlingsforløbet, som kan variere meget alt efter lidelsens/ubalancens omfang. Selve behandlingen med nåle tager typisk 20-30 minutter. Behandlingsreaktionen kan være alt fra ekstrem afslappelse til kløe/summen/prikken flere steder i kroppen. Efter behandlingen oplever nogle patienter træthed og andre oplever en forøget energi og livsmod. Under hele behandlingsforløbet er det vigtigt at indtage rigeligt med væske, så kroppen får hjælp til at udskille affaldsstoffer.
Har du spørgsmål til behandlingsforløbet, vil jeg med glæde give dig en nærmere forklaring.
“I gamle dage levede mennesker i overensstemmelse med Tao-princippet. De overholdt loven om Yang og Yin, var sobre, levede et regelmæssigt og enkelt liv. Af denne grund kunne de leve, sunde på sjæl og legeme, til en alder af 100 år”.”Vor tid” vil her sige for 4500 år siden, men man har arkæologiske akupunkturrelaterede fund, der går tilbage til 10000 – 4000 f. kr.
Lærebogen Huang Di Nei Jing er efter nyere forskning skrevet omkring to århundreder f. Kr. Den er skrevet som en samtale mellem ” Den
gule Kejser” og hans minister Chi Po. Nei Jing består af to dele i 18 bind.
Første del medicinteori og anden del terapi. Bogen indeholder detaljeret
medicinsk og kirurgisk viden. Den har endnu megen autoritet ved sin rigdom på iagttagelser og lære om forebyggelse og behandling af lidelser.
Fra Han ( Huang) dynastiets tid ( 206 – 24 f. Kr. ) har man sikre fund,
der dokumenterer brug af metalnåle ( guld, bronze, stål ), samt skriftlig dokumentation for moxaterapi. Huang Fu Mi ( 215 – 282 ) skriver en lærebog i akupunktur og moxaterapi med 649 akupunkturpunkter. Fra ca. 1600-tallet får akupunkturen stor udbredelse i Japan. Vesten kendte intet til kinesisk medicin før det 17. århundrede, da de første jesuittermissionærer af Ludvig den 14. blev sendt til Peking. Disse jesuitter var forbløffede over, hvad kinesiske læger afslørede for dem med slående beviser. Da de vendte tilbage til Europa, fortalte de om deres oplevelser.
Det var dem, der opfandt ordet akupunktur, fra det latinske acus = nål og punctura = punktur. Omkring år 1650 var der to læger i Europa, der interesserede sig for akupunkturen, den hollandske De Bondt og den tyske Cleyer. I år 1683 oversatte Cleyer Huang Di Nei Jing til tysk. I år 1671 blev den første afhandling om akupunktur offentliggjort af fader Harvieu. Den mest berømte udgivelse i det 19. århundrede er ” Medicin blandt Kinesere “, skrevet i 1863 af Dabray, fransk konsul i Kina, men først med George Souliè de Morant begyndte akupunkturen for alvor at gøre fremskridt. Som 20-årig blev Souliè de Morant sendt til Kina som repræsentant for en bank. På grund af sit kendskab til kinesisk, blev han i begyndelsen af 1900-tallet ansat af Udenrigsministeriet som fransk konsul i Shanghai. Da der udbrød en koleraepidemi i provinsen Yünnanfu, blev han sendt der til. Han blev overrasket over, at behandlingen med nåle havde bedre resultater end medikamentbehandlingen. Han begyndte at studere denne behandlings- form, og opnåede at blive officielt anerkendt af visekongen af Yünnan i 1908 og senere fik han en høj udmærkelse af den kinesiske regering, der gav ham akademikerrang. Da han vendte tilbage til Frankrig efter 20 års ophold i Kina, blev han spurgt, om han ville afsløre, hvad han havde lært. Det medførte, at hans første offentlige fremvisning fandt sted på Saint-Antoine hospitalet. I årene fremover udgav han tre bøger, i 1928, 1934 og 1939. I et kvart århundrede var alle franske bøger om akupunktur inspireret af Souliè de Morants arbejde. Han blev tilbudt en stilling som professor ved et amerikansk universitet. I 1950 foreslog kommissionen for Nobelprisen i fysiologi ham som den eneste franske kandidat. Han døde i 1955 i en alder af 77 år.I dag er der stor enighed om, at Souliè de Morant skal have æren for at have gjort Vesten opmærksom på akupunkturens fordele. Efter anden verdenskrig blomstrer akupunkturen mere og mere op, særlig i Frankrig og Tyskland. I 70`erne formaliseres uddannelserne i Eng-
land og USA. I 80`erne udgives vestlige akupunkturtidsskrifter ( fx The
Journal of TCM i London, fra ca. 1980 ). Hvis du vil vide mere
Foreningen Praktiserende Akupunktører er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig – alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er godkendt som Registrerede Akupunktører (RAB). Det betyder at de skal leve op til en lang række krav, bl.a. må de udelukkende kun bruge sterile engangsnåle, de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer, og de har de nødvendige forsikringer m.m. Akupunktøren skal også kunne førstehjælp og hjertemassage.
Læs mere på www.aku-net.dk og www.etsikkertstik.dk
Vi tilbyder
- Akupunktur
- Auriculomedicin
- Buteyko
- Ketose
- Meditation & mindfulness
- Posturologi
- Oxygen Advanced
- Traume regulering