Daniella smiler igen

Daniella

En ung pige på kun 17 år, kommer I alssund & rask, efter at hun I fire år, stort set har været plaget af kronisk hovedpine. Lægen kunne ikke forklare hendes voldsomme hovedpiner. Henvisningen til neurologerne på sygehuset afklarede heller ikke nogen årsag. Daniella var igennem en smertelig ventetid, hvor hun – som hun selv udtrykker det – var rigtig bange for, om der var noget helt galt med hende.

Fra mund til mund
En arbejdskollega til Daniellas mor har været hos John Ottesen i behandling og er begejstret for hans komplementære tilgang til en egentlig udredning. Daniellas mor er ikke sen til at tage beslutningen, og for kun tre uger siden, så John Ottesen Daniella for første gang til behandling.

Det har ingen tidligere kunnet fortælle 
Hurtigt ser John, at Daniella har et par posturologiske komplikationer i skelettet. Disse afhjælper han straks, og den unge kvinde mærker forbedringen hurtigt. Talen falder på alle de belastende hovedpiner, og den erfarne behandler kaster et blik på hendes underarme. De er lilla-marmorerede, og John spørger, om han må lave et par tests for at afdække, om Daniella er mælkeintolerant. Hvis det er tilfældet, betyder det farvel til mælk og mælkeprodukter. 
Og Daniella er mælke-intolerant, viser samtlige tests entydigt.

Hurra – jeg lever
Efter kun en uge uden mælkeprodukter kan Daniella storsmilende berette om en hverdag, hvor hovedpine i hvert fald ikke er på menuen. Hun har informeret sin efterskole, således at køkkenet også kan lave den kost til hende, der tilgodeser intolerancen. John Ottesens vurdering er, at hun om ca. ½ år vil være i stand til at genoptage sin lyst til mælk, hvis det er det, hun fortsat har lyst til. Men kun i en begrænset mængde. Da vil intolerancen være dalet i kroppen, er hans vurdering. De posturale ubalancer er også noget, egen regulation vil få sat på plads, dog via et par simple værktøjer.

”Du må meget gerne fortælle andre om min dejlige oplevelse,” storsmiler en kæk ung pige, der igen har fået mod på alle dagens gøremål – nu uden hovedpinepiller. 
”For tænk, hvis der er andre, der går og døjer som jeg, så skal de altså bare vide, hvor nemt det er at få styr på det. Jeg har kun været til en behandling, så kunne jeg allerede mærke forandringerne.”

Vilje er også et godt råd
Daniellas mor fortæller, at hun havde forsøgt sig med alle de gængse gode råd til datteren, både mere frisk luft, mere vand og så videre. Hun er tydeligt imponeret af sin datter, som helt holder sig fra alle mælkeprodukter uden at kny. ”Hun er bare så dygtig,” siger en tydeligvis lettet mor.