Øjenlidelse

Verner Hansen

Verner har grøn stær på højre øje, som det hårdest ramte. Han skal have fornyet sit kørekort i år, og da han læser om behandlingen af AMD med akupunktur i Sønderborg Ugeavis, er han slet ikke i tvivl.

Det skal prøves, tænker han. Verner fortæller, at hans nye briller ikke rigtigt passer ham længere efter behandlingen – især læsefeltet er blevet tåget at kikke igennem, fordi synet er blevet så meget bedre. Så han overvejer et nyt sæt briller. Verner tager brillerne af, og siger at han kan se alt igen. Han tager sin lille lommebog frem og viser, at han kan se alle de bittesmå tegn for f.eks. fuldmåne og de bittesmå ord. Han fortæller, at det har hjulpet så fint på øjnene, han får mere lys ind i sine øjne, føler han. Og han kan se længere væk, end før behandlingen.

En af de bedste ting, der er sket for Verner efter behandlingen er, at han beholder sit elskede kørekort.

Han vil derfor, hvis situationen opstår igen, klart vælge akupunkturbehandling. Hans erfaring er, at det har gjort en mærkbar forskel, og han har allerede anbefalet det til en fra Kegnæs, fortæller han. På spørgsmålet om, han også vil ofre de samme penge på en fornyet behandling, er han ikke spor i tvivl. Det vil jeg, slutter en glad Verner. 

Til historien hører, at patienten måles hos en optometrist inden behandling påbegyndes. Så sættes akupunkturbehandlingen i gang. Efter fjorten dage opmåles patients syn igen. Er der fremgang i synet, fortsættes akupunkturbehandlingen. Når forløbet er færdigt, opmåles patienten igen hos optometristen. Herefter sker det ofte, at brilleglassene må udskiftes, således patienten oplever det bedste synsresultat.