Buteyko

Det giver bl.a. symptomer så som hovedpine, træthed, dårlig søvn, koncentrationsproblemer, ringe hukommelse og adfærdsmæssige forstyrrelser generelt.

Teknikkerne som regulerer skjlut overånding er endnu ikke forankrede i det etablerede sundhedssystem i Danmark. Dette betyder, at mange læger ikke kan tilbyde denne teknik eller henvise til uddannede terapeuter. Teknikkerne er godkendte og særdeles udbredte i bl.a. Australien, England, Rusland og Tyskland. 

Den russiske læge Konstantin Buteyko udviklede i 1950’erne denne åndedrætsteknik efter mange års intensiv forskning i dette område. Vi i Vesten fik kendskab til metoden i 1990. Teknikken er baseret på undervisning og egen træning. Teknikken er desuden udviklet til gavn for både børn og voksne og er uden bivirkninger. I begyndelsen var patienter med forhøjet blodtryk og astma Buteykos målgruppe. Under forskningen opdager Buteyko, at mange andre sygdomsområder også har stor gavn af disse teknikker.

Den oldgamle kinesiske filosof Lao Tzu sagde engang, at: ”det perfekte menneske trækker vejret, som om det slet ikke trækker vejret.” Stilhed er tegn på en god vejrtrækning. Dvs. når munden er lukket og vores åndedræt, ind- og udånding er stille og nærmest usynlig under hvile. Ineffektiv vejrtrækning – overånding – er støjende, tung, høj, synlig, anstrengt, uregelmæssig og foregår igennem munden.

Den øgede vejrtrækning eller overåndingen er en følge af det moderne liv. Faktorer som stærke følelser, spændinger, vrede, overspisning, forarbejdede fødevarer, en overbevisning om at store vejrtrækninger er sunde, mangel på motion og bevægelse, overdreven meget tale og en forhøjet indendørs temperatur bidrager til overånding.

Overånding resulterer i reduktion af kuldioxid i blodet, hvilket medfører, at der ikke kan frigives tilstrækkelig ilt til væv og organer.

OVERÅNDING KAN DERFOR MEDFØRER PSYKOLOGISKE OG SOMATISKE FORSTYRRELSER SÅSOM:

• Koncentrationsvanskeligheder
• Glemsomhed/hukommelsessvigt
• Tristhed
• Stress
• Angst
• Hovedpine
• Træthed
• Hurtig og uregelmæssig hjerterytme
• Hyppig forkølelse
• Hoste
• Astma
• Snorken
• Mave- tarmproblemer

Kliniske eksperimenter kan dokumenterer, at omkring 150-200 helbredsproblemer og anormaliteter kan være forbundet med overånding.

Har du brug for at benytte Byteyko-vejrtrækning – test dig selv

Sæt dig i en behagelig og afspændt siddeposition. Ånd to sekunder ind – ånd ud i tre sekunder med lukket mund og hold dig for næsen. Hvor længe kan du holde vejret, før du føler den ALLERFØRSTE trang til at trække vejret – uden at blive SPOR forpustet?

45 – 60 sek. Din vejrtrækning er fremragende
35 – 45 sek. Din vejrtrækning er virkelig god
25 – 35 sek. Du over-ånder
15 – 25 sek. Du hyperventilerer
10 – 15 sek. Du hyperventilerer i alvorlig grad
5 – 10 sek. Din vejrtrækning er meget, meget dårlig – du kan have stor gavn af at lære Buteyko Metoden.

Det biokemiske grundlæggende princip af Buteykos teori om sygdom på grund af dyb respiration – De teoretiske præmisser af ISDR metoden
Det er velkendt fra megen forskning, at carbon dioxid i den menneskelige organisme ikke blot er en såkaldt komponent i et buffersystem og en regulator af vejrtrækningen, men carbon dioxid er også med til at regulere hjerteaktiviteten, det vaskulære system – kredsløbet, det hormonelle system, nervesystemet og fordøjelsesaktiviteten.

Når carbon dioxid omtales, er det som regel blot en af formerne, der fremhæves – nemlig den gasformige CO2 – eller carbon dioxid gas. Når dette sker, overses de fem andre forskellige former for carbon dioxid, som også findes i den menneskelige krop:

1. opløst kuldioxid gas – DCO2
2. kulsyre gas – H2CO3
3. bicarbonater – HCO3
4. carbonater – CO2_3
5. carbamater – R – NH – COUH

Troen på, at dybe vejrtrækninger er sunde, eksisterer faktisk kun i den vestlige verden. Ikke i den østlige kultur, hvor et såkaldt fladt åndedræt praktiseres for at holde sig sund. En sund trænet krop ånder langsomt og fladt. F.eks. er svømning en af de bedste sportstyper for astma-patienter, fordi svømmerne altid holder lidt luft tilbage. De praktiserer faktisk Buteyko-metoden, uden at vide det.

1. Positive eller negative følelser udløser stress, og forskning viser, at mennesker med stress hyperventilerer.

2. Hvis man overspiser, må organismen yde mere for at omsætte maden. Det kan føre til hyperventilering. For at undgå dette, skal man blot lade være med at overspise. Sandheden er også, at animalske proteiner er sværere for organismen at forbrænde. Mange astmapatienter har erfaret, at f.eks. kød og ost forstærker deres hyperventilering. Det er derfor en god idé at spise flere vegetabilske fødevarer. Det er også bedre at spise rå fødevarer i stedet for kogte fødevarer, fordi rå fødevarer forårsager mindre hyperventilering.

3. Manglende motion betyder mindre opbygning af kuldioxid i cellerne og færre iltmolekyler i lungerne. Ved meget anstrengende sport – svømning undtaget – ånder vi naturligvis dybt ind. Herved falder andelen af kuldioxid i lungerne. Men på lang sigt fører sport til en højere andel af kuldioxid i lungerne og til bedre iltforsyning til cellerne.

4. Forskningen har vist, at sover vi for længe og i særdeleshed på ryggen – f.eks. ved sygdom, hyperventilerer vi kraftigt. Patienter skal ikke sove meget længere end seks eller syv timer. Og allerhelst på den venstre side med lukket mund.

5. Hvis organismen oplever, at den luft vi trækker ind ikke opfylder de krav, kroppen behøver, vil den automatisk begynde at hyperventilere. Milde eller kolde temperaturer understøtter den flade ånding. Noget man har forsket i årtier. Man kan hurtigt mærke det, hvis man f.eks. sidder i en sauna – den svedende tilstand afgifter godt nok kroppen, hvilket er fint, men det kræver også en ekstra indsats og fører til overånding.

6. Brugen af inhalatorer er standardbehandling i lægekredse til astmapatienter. Professor Buteyko påstår, at inhalatorer i virkeligheden kun fører mere overånding med sig, fordi en inhalator blot tjener det formål at åbne og holde luftvejene åbne i ca. 4 – 12 timer. Således kan astmapatienten i en periode gøre det, som en normaltåndede person kan. Men ifølge Professor Buteykos forskning, er en astmapatient fortsat en overånder, hvorfor patienten efter et inhalatorbrug 2 – 12 timer senere atter vil opleve lavt kuldioxidindhold, få spasmer i bronkierne, luftvejene og på ny må inhalere. Sådan opstår en ond cirkel.

7. Går vi ind i et rum, som er kvalmende af den ene eller anden grund, skal vi måske hoste. Det gør vi, fordi vi bevæger os i nogle omgivelser, som kan udløse allergi og i øvrigt er giftige. Kroppen opfanger signalet ”ikke-luft-nok” og sætter en tungere ånding i gang. Nogle mennesker, i særdeleshed astmatikere, er i denne forbindelse mere sårbare end andre og reagerer på luftforurening med overånding.

8. Alkohol og diverse stoffer udløser stress i kroppen på grund af de giftige egenskaber. Professor Buteykos forskning beviser at også alkohol og stoffer fører til overånding.